NYHEDER

NYHEDER

Uropførelse i Frankrig

Den 29. november uropføres værket Sinking – flashing i Centre Culturel d’Orly ved Paris. Værket er skrevet til ensemble instrumental STRINGENDO og dirigenten Jean Thorèl. 

Læs mere om værket her

- - -  

Uropførelse og interview i P2

Ars Nova uropførte den 11. juni værket Where the Willows Meet i Garnisonskirken, København. 
I P2 Koncerten kan værket høres samt interview med Niels Rosing-Schow. 

Hør det her

- - - 

BBC anmelder

Cd'en Peinture du temps giver BBC en brief note med fire stjerne og følgende ord:
“Five chamber-scale works demonstrating Rosing-Schow’s fascination with time, particularly its role as medium for transformation. Although rather forbidding, they repay concentration and are full of unexpected textures.” (BW)

Læs her 

- - -

Opførelser af to blæserkvintetter

Den 5. marts opfører det dygtige slovenske kvintet, Slowind, to værker i Tolmin (Slovakiet). Det er 5 studier for blæserkvintet (2012), samt Miniature for blæserkvintet (1973). 

- - -

En lyds fødsel, liv og død

Seismografs Jexper Holmen anmelder cd-udgivelsen Peinture du temps med ord som:

"[...] det er dét, værkerne på denne CD kan: Give indtryk af, at der gemmer sig en hel verden, et helt livsforløb inde i hver enkelt lyd."

Læs hele anmeldelsen her

- - - 

Fire ud af fem heste!

Sydsvenskan har anmeldt Niels Rosing-Schows nye  cd-udgivelse Peinture du temps, indspillet af det franske ensemble TM+, dirigeret af Laurent Cuniot.  
Cd'en får rigtig fine ord med på vejen.

Læs Sydsvenskans anmeldelse her.  

- - -

Musikinterview: Vi skal ikke klippe de langhårede kort. 

Interview med Niels Rosing-Schow i Berlingske Tidende lørdag den 19. januar, 2013.  

Læs interviewet her.

- - -

Peinture du temps. Cd-udgivelse på Dacapo Records

Værkerne I giardini dietro la città (2011), Vocabulary II (1997), Spectre du temps (2004), Empreintes du temps (2006) og Peinture du temps (2004) er indspillet af det franske ensemble TM+. Cd-udgivelsen udkommer på Dacapo Records den 2. februar, 2013.

Læs om cd'en på Dacapos hjemmeside

---- 

Cubus film har lavet en lille film om cd'en Peinture du temps 

Under indspilningen af cd'en Peinture du temps optog Cubus film en 8 minutters film om musikken fortalt af musikere og Niels Rosing-Schow. Cd'en er udgivet på Dacapo Records.

Se filmen her!

- - -
 

Pr 1. januar 2013 tiltræder Niels Rosing-Schow stillingen som ny professor i komposition ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Bertel Krarup skriver bl.a.:
"Niels Rosing-Schow har nogle spændende visioner for den videre udvikling af faget komposition, og samlet set fremstår han som en kunstnerpersonlighed, der i høj grad er i besiddelse af de rette forudsætninger for at varetage opgaven som professor ved DKDM.”

Læs hele pressemeddelelsen fra DKDM

- - -  

Seismograf anmelder 


Vocabulary II og I giardini dietro la città. 
Opført af TM+ den 21. maj under Athelas New Music Festival, 2012 
"Niels Rosing Schows værker kan bruges som en eksemplificering af, hvad den franske stil er, og hvordan den måske har udviklet sig [...] 

Læs hele anmeldelsen i artiklen "Byens Hemmelige Haver – blå toner fra TM+"

Bald sind wir aber Gesang. 
Opført af Jacob Bloch og Christian Westergaard den 22. maj under Athelas New Music Festival, 2012  
"Alt i alt et komplekst udtryk, der også inddrog en eksperimentel tilgang til klaveret gennem bl.a. præparerede strenge. Men også et udtryk, der forekom helstøbt i sit sproglige og musikalske arbejde, og som virkelig satte sanserne på arbejde. En sangcyklus, der dybest set søgte efter enkelhed, men som også tog verdens kompleksitet på sig."
Læs hele anmeldelsen i artiklen "Sanser, sprog og skyggespil"

UPCOMING

UPCOMING

Guitarmusik til Jesper Sivebæk 

Suså festivalen 2013 byder også på et nyskrevet værk af Niels Rosing-Schow: Det er værket Lines. Det er bestilt af guitiaristen Jesper Sivebæk og bliver uropført på Suså festivalen fredag den 30. august, 2013. kl. 20 i Ny Ridehus. Læs mere på Suså festivalens hjemmeside.

- - -

Kommende cd-udgivelse
Den 16. april, 2012 indspillede Andreas Borregaard (accordeon) og Asbjørn Nørgaard (bratsch) værket Alliage II. Til denne kommende cd-udgivelse er tidligere indspillet Alliage I af Andreas Borregaard og Jeanette Balland (saxofon).  

ARTIKLER

ARTIKLER

Wake up call

Uddrag fra artiklen:

"DRs nye sæsonplan for koncerthuset er udkommet i forrige uge. Den aktualiserer debatten om DRs orkestres programlægning. For hvor er den nyskrevne danske musik blevet af? Sæsonplanen kommer i kølvandet på Bendt Viinholt Nielsens debatindlæg i Politiken d. 20. februar om det totale fravær af dansk musik på DR SymfoniOrkestrets udlandsturneer, og d. 1/3 uddybes kritikken i Politiken af Dansk Musikforlæggerforenings formand Ole Dreyer. Med god grund: i et sæsonprogram, som dækker marts 2014 til juni 2015, har DR SymfoniOrkestrets kun to nyskrevne danske værker programsat samt en uropførelse af et værk, som daterer sig fra 1945, men af uransagelige grunde aldrig har fået en opførelse (Paul Klenau).

Der er således al mulig grund til at stille kritiske spørgsmål til DR. Men tendensen til at svigte den nyskrevne danske symfoniske musik gælder over en bred kam for de store koncertinstitutioner og symfoniorkestre." 

Læs hele artiklen + kommentar af Kim Bohr, Orkester- og ensemblechef, DR

Orkester- og ensemblechef i DR, Kim Bohr, har d. 3/3 i Politiken svaret på kritikken  

Hør Niels Rosing-Schow og Kim Bohr debatere i radioprogrammet Parnasset på P2
lørdag d. 8. marts kl. 16.30

- - -

2014: Ytringsfrihedens og ophavsrettens år

Uddrag fra artiklen:

"Mens nytårskoncertens tomme, traditionsbevarende toner elskværdigt akkompagnerer tømmermændene plejer det at være tid at filosofere over forventningerne til det kommende år, tid til at ønske og til at kigge i krystalkuglen. Og tid til afsked med det år som nu ligger bag os. Et ikke helt almindeligt år i DKF-regi: afskeden med foreningens første århundrede. Og dermed goddag til det næste. Så selv om 1. januar 2014 er vinterlig grå og tilsyneladende helt almindelig, er dette nytår noget særligt: billedet af et stort hængsel, der lukker, og som åbner, trænger sig på."

Læs hele artiklen

- - -

Bofællesskab

Uddrag fra artiklen:

..."Landskabet er under kraftig forandring. Der er trusler, men bestemt også muligheder. Det gælder for komponistforeningernes medlemmer, det gælder for foreningernes muligheder og måder at agere på kulturpolitisk, det gælder for arbejdet med at forsvare og udvikle ophavsretten. Og det gælder den livsvigtige forvaltning af komponisternes og tekstforfatternes rettigheder gennem Koda. For at kunne løfte opgaverne optimalt i fremtiden er Koda i fuld gang med at udvikle organisationen. I den forbindelse er truffet beslutning om at flytte til et mere moderne og velegnet domicil ude i Nordhavn.

I lyset af ovenstående er komponistforeningernes indbydes samarbejde og tættere samkvem med Koda ikke længere blot en mulighed og en behagelig luksus. Det er et MUST. Derfor rykker komponistforeningerne tættere sammen og vil i fremtiden dele adresse med Koda."

Læs hele artiklen 

- - -

Musikkens fest

Uddrag fra artiklen:

"2013: et år med et væld af ny-musik begivenheder venter os. Et ny-musik år der fejrer Dansk Komponist Forenings 100 års fødselsdag.
– Set i bakspejlet er der meget at fejre. Foreningen har i sin 100 årige historie spillet en nøglerolle for at skabe fodfæste for og udvikle erhvervet som komponist i Danmark.
– Ser vi ud over det nuværende musiklandskab er der meget at fejre. Sin relative lidenhed til trods er foreningen og dens medlemmer i høj grad trendsættende på den musikkulturelle scene.
– Ser vi på fremtiden er der grund til optimisme med fremgang og stor opmærksomhed – også internationalt – om den danske kunstmusik. 

Men hvem er egentlig festens genstand, fødselaren – den, vi alle skal fejre?
Det er naturligvis musikken selv og dens skabere: 2013 er året, hvor den kunstmusik og den ny klassiske musik skal fejres."

Læs hele artiklen 

- - -

Det holder 100 !! 

Uddrag fra artiklen: " Velkommen til 2013, 100-året for Dansk Komponist Forenings stiftelse. Det vil blive fejret på utallige måder i løbet af året. Det vil I høre meget mere om.  Først et par punktnedslag i den godt 100 årige fortælling om Dansk Komponist Forening og komponisterhvervet i Danmark.
Dengang
Jeppe Aakjær havde opfordret Carl Nielsen til at komponere musik til to sange, der indgik i et teaterstykke, han skulle have opført på Aarhus Teater. En lokal komponist (Aakjær kalder ham amatør) havde imidlertid også tonesat teksterne. Det førte til nogle forviklinger og bl.a. til en diskussion om honoraret. Spørgsmålet var om Carl Nielsen ville komponere sangene for 50 kr.? Den 8. november 1909 svarer Carl Nielsen: “Jeg mener at man skal tage sit Arbejde anstændigt betalt eller skænke det bort, det skylder man sig selv og sine Kolleger..." 

Læs hele artiklen 

- - - 

New:Aud

Uddrag fra artiklen: "Dansk Komponistforening har sat sig i spidsen for det storstilede, internationale projekt New Music: New Audiences – i daglig tale New:Aud. Det er et EU-støttet netværksprojekt, som har til formål at udvikle og realisere koncerter, der skaber nye, interaktive relationer mellem den ny musik og dens publikum­ – ikke mindst nye publikumsgrupper, som projektets navn netop antyder. Den ny musik i Europa melder sig hermed under dansk lederskab afgørende ind på arbejdet med en af tidens mest brændende kunstpolitiske udfordringen."

Læs hele artiklen 

---

Trafikken på gade og web

Uddrag fra artiklen: "Punkterne i Kulturministeriets udspil handler da også om udvikling af nye lovlige forretningsmodeller og dialog med branche og brugere, i det store hele initiativer, som rettighedshaverne og andre for længst er gået i gang med, som så sanktioneres og aktivt understøttes. Når det alligevel ses som et relativt svagt politisk initiativ skyldes det, at den såkaldte ‘brevmodel’ ikke er med blandt forslagene: “Kulturministeren har besluttet ikke at indføre en brevmodel i Danmark på nuværende tidspunkt”, står der klart og tydeligt til sidst i udspillet."

Læs hele artiklen

 ---

Anerkendelse eller bistand

Uddrag fra artiklen: "Da kunststøtten nu er på den politiske dagsorden benytter visse politikere, f.eks. venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen, lejligheden til at motionere en velkendt kæphest. Det er den om de livsvarige ydelser til kunstnere, der nu trækkes ud af stalden: de rige kunstnere, der allerede har en rimelig indtjening, skal ikke have en krone, basta! Altså: anerkendelsen af din kunstneriske indsats for samfundet skal nedsættes til 0,00 kr, hvis du klarer dig nogenlunde godt."

Læs hele artiklen